23948sdkhjf

Arkitekter får langt om længe grønt lys

Efter syv års diskussioner er rammerne for et nyt norsk storsygehus på plads, og danske Arkitema og AART - som i sin tid vandt arkitektkonkurrencen - kan nu endelig komme i gang med projektet.
Tilbage i 2002 vandt en alliance bestående af Arkitema, AART og norske Eliassen og Lambertz- Nilssen Arkitekter en international arkitektkonkurrence om et nyt storsygehus ved Grålum, cirka 100 kilometer sydøst for Oslo.

Endeløse diskussioner har dog forhalet projektet godt og grundigt, men nu er politikerne endelig nået til enighed om projektet, som dog i mellemtiden er blevet reduceret fra de oprindelige 150.000 m2 til 90.000 m2 - dog med mulighed for en 30.000 m2 stor udvidelse.

Arkitemas kommercielle direktør, Peter Berg, anslår, at projektet vil skabe beskæftigelse til op mod 30 mand i de tre arkitektfirmaer, og det er en dejlig nyhed i en ellers mørk periode for branchen:

- Vi er enormt glade for, at det nu endelig ser ud til at lykkes, og timingen kan ikke være bedre end nu, hvor byggeriet inden for nogle områder er i dvale, siger AART-direktør Anders Strange til Børsen.

Begge danske arkitektfirmaer vurderer, at projektet vil give dem mulighed for at stabilisere deres forretninger og holde krisen på afstand.

Lyse udsigter
Det norske sygehusprojekt er ganske betegnende døbt ”Lyse udsigter”. Det har dog ikke noget med branchens aktuelle krise at gøre, men er derimod udtryk for, at moderne helsearkitektur skal signalere alt andet end sygdom:

- Fremtidens sygehuse bevæger sig i retning af at være en forebyggende funktion, der gør, at vi forbliver raske og ikke - som det er nu - hvor vi først skal være syge, når vi kommer på sygehus. Med det nye Østfold Sygehus mener vi, at vi er nået meget langt med udviklingen af fremtidens helsehus, forklarer Anders Strange.

Østfold Sygehus - der har en anslået opførelsespris på 4 mia. norske kroner - ventes at stå færdigt i 2015. Det skal samle aktiviteterne fra fire eksisterende sygehuse og en psykiatrienhed.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094