Ny filialchef i Bygma Bellinge
Bygma i Bellinge har netop fået får ny filialchef. Det er den 32-årige David Storm, der kommer fra en stilling som afdelingsleder i Davidsen Fredericia. Han er udlært inden for trælast, har været en årrække i branchen for byggematerialer og har taget en uddannelse som merkonom i ledelse.
David Storm har stor erfaring med både salg til private- og erhvervskunder og projektsalg. Den nye filialchef, der er tidligere elitesportsudøver, bor i Fredericia, hvor han også er født og opvokset.
Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.100 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden.
Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.