23948sdkhjf

Nordjysk developer bag nyt stort erhvervsprojekt

Calum A/S er på vej med et 16.000 m2 stort erhvervsbyggeri i Aalborg.
Ejendomsudvikleren Calum vil i de kommende år omdanne en 2,5 hektar tidligere fabriksgrund på Stigsborg Brygge ved Limfjorden til et fem etager højt kontorkompleks.

- Det kan ikke nytte noget, at samfundet går i stå, selv om der er krise. Derfor har vi udviklet projektet - og vi har mod på at gå i gang nu, siger direktør Henrik Calum.

Byggeriet er tegnet af Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, og skal om nogle år være hjemsted for byerhverv som kontorer og klinikker samt uddannelsesinstitutioner, kultur- og fritidsformål. At arealerne får netop den type af brugere hænger sammen med, at Aalborg Kommune i lokalplanen har fastslået, at virksomheder i området skal være miljøvenlige.

Stigsborg er et tidligere industriområde, som i disse år omdannes til en ny bydel med erhvervsbyggeri og boliger - en byudvikling, der er højt prioriteret af Aalborg Kommune. Omdannelsen blev indledt med opførelsen af en ny administrationsbygning til Teknisk Forvaltning og Forsyningsvirksomhederne, der blev taget i brug i 2002.

Kilde: Calum A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078