Bygningsstyrelsens forskertårn er indviet
Af Rasmus Gregersen
Københavns Universitet voksede med 42.700 kvadratmeter, da Mærsk Tårnet torsdag blev officielt indviet under overværelse af blandt andre H.M. Dronning Margrethe og repræsentanter fra A.P. Møller-fonden, der har doneret godt halvdelen af de 1,5 milliarder kroner, som byggeriet har kostet.
- Indvielsen af Mærsk Tårnet er en stor dag for Bygningsstyrelsen. Vi står ved vejs ende af et af vores største byggeprojekter til dato, og snart kan forskere og studerende flytte ind i tårnet og de tilknyttede basebygninger, siger Bygningsstyrelsens direktør, Gyrithe Saltorp.
Nyskabende arkitektur og moderne faciliteter
Byggeriet har taget seks år, siden C. F. Møller, Rambøll og SLA vandt den internationale projektkonkurrence i 2010. Byggepladsen blev etableret i 2012, og det rå betonhus og facaden blev opført i henholdsvis 2013 og 2014.
Det markante kobbertårn bliver med sin nyskabende arkitektur og moderne faciliteter et vigtigt omdrejningspunkt for dansk sundhedsforskning i international klasse og giver med sine moderne undervisningsfaciliteter nyt liv til rammerne for de studerende.
- Vi glæder os til at overdrage bygningen til Københavns Universitet, så de mange forskere og studerende kan få glæde af de nye, fantastiske rammer, siger Gyrithe Saltorp.
Et atypisk laboratoriebyggeri
En vigtig tanke bag Mærsk Tårnets arkitektur har været at give forskerne og de studerende det bedst mulige afsæt for at skabe og tilegne sig ny viden. Fokus har været på at skabe åbne rammer, der opfordrer til tværfagligt samarbejde og dialog.
I bygningens kerne rummer alle etagerne derfor et såkaldt forskertorv, der fungerer som socialt samlingssted, hvor faggrupper kan mødes og udveksle ideer. En andet vigtigt mål har været at skabe topmoderne laboratoriefaciliteter, så forskningen kan tage afsæt i de nyeste teknologier og mest avancerede løsninger.
Størstedelen af etagene rummer avanceret forskning, og bygningen er derfor konstrueret, så den er fuldstændig stabil. Bygningens kerne er støbt på stedet, så byens vibrationer ikke kommer til at påvirke forskningen på etagerne. Bygningen er samtidig en af Danmarks mest energieffektive laboratoriebygninger, hvor der bl.a. er klimavenlig fjernkøling.
- Mærsk Tårnets åbne sammenhæng mellem etagerne bryder med traditionelt laboratorie-layout, der typisk er begrænset til horisontale planløsninger og indfrier dermed morgendagens måde at sammensætte forskning på. Den primære ledetråd har dermed været skabelsen af et grænseløst, fleksibelt og på en gang stimulerende forskerfælleskab på tværs af institutter, afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Samtidig med at vi med arkitekturen udadtil har stræbt efter at skabe et bæredygtigt landmark i dialog med byen og universitet på en ny og åben måde, siger Mads Mandrup Hansen, partner og arkitekt hos C.F. Møller, i en pressemeddelelse.
