23948sdkhjf

MT Højgaard henter kontrakt på norsk bro-projekt

Stålarbejdet på den 1.380 meter lange Hardanger-bro i det sydvestlige Norge bliver et anliggende for den danske entreprenør - MT Højgaard.
Ifølge tu.no har MT Højgaard så godt som sikret sig enterprisen på stålarbejdet ved broprojektet Hardangerbrua i det sydvestlige Norge.

Broen - som ifølge den norske stats beregninger løber op i en samlet anlægssum af 1,81 mia. norske kroner - får tre entreprenørfirmaer tilknyttet. AF Skandinavia skal etablere veje og tunneler, Veidekke skal stå for betonarbejdet, mens MT Højgaard skal sørge for at få de i alt 14.000 tons stål på plads.

Christian M. Levinsen - sektionsleder for MT Højgaard i Nordeuropa - ser frem til den kommende udfordring i fjeldlandet:

- Hardanger-broen er fantastisk med nogle flotte proportioner. Den er slet og ret et monument, og vi glæder os til at se projektet realiseret, siger han til den norske netavis.

Sektionslederen vil dog ikke glæde sig for tidligt, for klagefristen udløber nemlig først den 25. januar:

- Vi er glade for, at de vælger os, men der er fortsat en indsigelsesfrist. Derfor venter vi med at åbne champagneflaskerne til vi har den underskrevne kontrakt i hus, siger Christian M. Levinsen.

Hardanger-broen er en to-sporet hængebro med gang- og cykelsti. Broens hovedspænd bliver på 1.310 meter, og totalængden bliver på 1.380 meter.

Kilde: tu.no

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094