23948sdkhjf

Sjællandsk entreprenør halverer medarbejderstaben

JDL Boligbyg har akut behov for likvide midler og fyrer 36 ansatte på sin fabrik i Benløse.
JDL Boligbyg - der har specialiseret sig i modulbyggeri - trues af bankernes udlånsstop. Ifølge Dagbladet Ringsted står entreprenørvirksomheden med et akut behov for at få tilført 5 mio. kroner til at sikre den daglige drift, men det er et særdeles vanskeligt projekt for øjeblikket.

Virksomheden har derfor i første omgang valgt at nedlægge 36 stillinger på sin fabrik i Benløse, og administrerende direktør Per Thomas Dahl håber nu på, at private investorer vil træde til med den nødvendige kapital.

JDL Boligbyg har for nylig indgået en kontrakt med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Århus om at opføre 50 almene seniorboliger i Hasle.

Kilde: Dagbladet Ringsted

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095