23948sdkhjf

Hjørring-entreprenør bygger for Sanistål

Ny håndværkerbutik åbner sidst i 2017.

Hjørring er et vigtigt marked for os, og vi vil gerne prioritere kunderne i byen endnu mere. Vi har et meget bredt sortiment, og vi vil derfor gerne henvende os til en bredere målgruppe af kunder i Hjørring-området ved at få en mere central placering i byen, siger Claus Jæger Nørbjerg.

Han er salgsdirektør for butikkerne i Sanistål og kan i dag offentliggøre, at virksomheden i slutningen af 2017 slår dørene op for en nyopført butik på Frederikshavnsvej 72 i Hjørring.

Den nye butik skal erstatte Saniståls eksisterende butik på Farøvej, som er utidssvarende og har en isoleret beliggenhed i forhold til byen.

Nu glæder vi os til at komme tættere ind til Hjørring midtby, hvor håndværkerne arbejder. På Frederikshavnsvej har vi fundet en placering, som kunderne kan komme nemt til både fra motorvejen og midtbyen, siger Claus Jæger Nørbjerg.

Det er Saniståls kunde, entreprenørvirksomheden Vennelyst, der opfører bygningen og lejer den ud til Sanistål. Butikken får et areal på 930 kvadratmeter. Hertil kommer 200 kvadratmeter stort lager samt en gård på 300 kvadratmeter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094