23948sdkhjf

Fransk firma skal hjælpe smarte Velux

Vinduesproducenten Velux annoncerede sidste sommer, at den ville satse på intelligente vinduer, som med computerteknologi selv styrer indeklimaet.

Nu har Velux så indgået et partnerskab med den franske smart home-virksomhed Netamo. Sammen skal de to firmaer udvikle nyskabende indeklimaløsninger med navnet Velux Active, skriver Velux i en meddelelse.

Netamo udvikler og producerer både mekaniske dele og software.

De første frugter at det samarbejde bliver produkter, som forventes at blive introduceret i efteråret 2017. En løsning der gør det muligt at kontrollere ovenlysvinduer og solafskærmning med smartphones ved at indstille en automatisk betjening, som optimerer indeklimaet. Løsningen bliver kompatibel med Apples smarthome-system. Det bliver også muligt at styre med Android-baserede telefoner.

Udviklingen inden for intelligente hjem og automatisering forventes at blive væsentlige forbrugertendenser i den nærmeste fremtid. Branchen spår således en firedobling af omsætningen inden for intelligente løsninger i 2020 til op i nærheden af 500 milliarder kroner i takt med at flere af hjemmets produkter bliver forbundet til internettet og med hinanden.

- Meget snart vil dit hjem kunne hjælpe med at holde øje med din sundhed ved at sikre masser af dagslys og frisk luft, lige når du har brug for det. I Velux Gruppen har vi i mere end 75 år skabt bedre indemiljøer for vores kunder, og samarbejdet med Netatmo udgør endnu et vigtig skridt mod at skabe øget komfort, mere trivsel, bedre energieffektivitet og sikkerhed, siger Velux-topchef Jørgen Tang-Jensen i meddelelsen.

Netamos' grundlægger og topchef Fred Potter glæder sig også til samarbejdet.

- Vi er meget tilfredse med at udvikle Velux Active sammen med Velux Gruppen, der er førende inden for ovenlysvinduer. Med dette partnerskab viser vi vores evne til at skabe løsninger, der passer til boligens infrastruktur og til at adressere B2B-markedet direkte. Vi bidrager med vores viden om kunstig intelligens, integration af produktsoftware, elektronik og brugeroplevelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094