23948sdkhjf

Stor totalentreprise til Lund & Staun

Det aalborgensiske byggefirma skal bygge Vivaldi Friplejehjem i Brønderslev
I starten af det nye år går det aalborgensiske byggefirma, Lund & Staun, i gang med endnu en stor totalentreprise. Under navnet Vivaldi skal Danske Diakonhjems friplejehjem i Brønderslev projekteres og opføres, så det er klar til de første beboere i foråret 2018.

Danske Diakonhjem er den største ikke-kommunale aktør på ældreområdet. Organisationen, som arbejder non-profit ud fra et kristent menneskesyn, driver i forvejen 30 plejehjem i Danmark med det princip, at beboeren altid sættes først. På Vivaldi Friplejehjem betyder dette blandt andet, at der vil blive skabt hjemlige rammer for beboerne, ligesom der arbejdes med den nyeste velfærdsteknologi, høj tilgængelighed, godt indeklima og trygge udeområder.

Foruden Lund & Staun består totalentrepriseteamet af P+P Arkitekter, SlothMøller og MBYLand, mens KPF Arkitekter varetager bygherrerådgivningen. Henrik Staun, salgsdirektør og entreprisechef i Lund & Staun, fortæller:

- Med Vivaldi Friplejehjem har vi vundet endnu en stor totalentreprise, og vi glæder os naturligvis til at komme i gang. Samtidigt er vi glade for at være omgivet af meget kompetente rådgivere, ligesom bygherres værdier passer os fint. Gennem de seneste år har vi netop opbygget stor erfaring med byggeri, der sætter mennesket først ved at fokusere på f.eks. godt indeklima, tilgængelighed og tryghed.

Det færdige plejehjem vil strække sig over 4.250 kvm. og rumme i alt 44 lejligheder i to plan samt en række personale- og fællesfaciliteter.


Rendering: KPF Arkitekter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078