23948sdkhjf

Ringgården vinder konkurrence i Aarhus C.

Drivhuse, taghaver og urban gardening er blandt ingredienserne i et nyt, centralt beliggende boligprojekt.

Boligforeningen Ringgården har vundet konkurrencen blandt tre aarhusianske boligforeninger om et nybyggeri på en del af den grund, som i dag rummer Børnenes Hus og Skytternes Hus.

Grunden ligger mellem Saltholmsgade og Møllevejen i Aarhus C og kommer til at rumme både private og almene boliger. Ringgården skal bygge på den del af grunden, der har facade ud mod Hjortensgade.

Nybyggeriet vil rumme cirka 40 almene familieboliger, fordelt på et areal på 3.500 kvadratmeter. Bebyggelsens facader tænkes udført i et farvespil, hvis grundtone er hentet i de eksisterende huse i Hjortensgade og Saltholmsgade. Der vil tale om en variation i facadeudtrykket, der medvirker til at gøre bebyggelsen levende og attraktiv.

Første spadestik i 2018

Tidshorisonten for byggeriet er endnu ikke fastlagt. Men der skal udarbejdes en lokalplan, hvilket normalt tager et lille års tid.

Sideløbende vil Ringgården forberede projektet, således at det kan udbydes i licitation, når lokalplanen endeligt er vedtaget af byrådet.

Der kan således tidligst blive tale om at stikke spaden i jorden første gang i begyndelsen af 2018 med forventet indflytning i løbet af 2019.

Fokus på socialt fællesskab

Vinderprojektet i bygherrekonkurrencen er blevet til i et samarbejde mellem Ringgården, JWH Arkitekter og WE Architecture.

Der er i projektet lagt særdeles meget vægt på muligheden for at fremme det sociale fællesskab mellem beboerne. Store dele af tagfladerne bliver tilgængelige for beboerne, og her vil der kunne indrettes fælleslokaler, drivhuse, taghaver og urban gardening.

Boligerne får altaner ind mod gårdrummet, som også tænkes aktiveret som et fælles grønt miljø til rekreation og fællesskab. Ringgården arbejder med idéer om begrønnede facader, der kan sammenbinde det grønne miljø i gårdrummet med tagterrassernes frodighed.

Endvidere håber Ringgården på, at der i samarbejde med kommunen kan ske en forlængelse af Langelandsgades karakter af allé, så vejtræerne kan føres ned langs facaden mod Hjortensgade og på den måde 'blødgøre' overgangen fra Botanisk Have til Vesterbro Torv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078