Utzon hyldes med mindehøjtidelighed
Den nyligt afdøde arkitekt Jørn Utzon hyldes i Utzon Center i Aalborg den 13. januar.
Bag initiativet står Aalborg Kommune, Aalborg Universitet og det nyligt indviede Utzon Center. Det er sidstnævnte, der kommer til at danne rammen om højtideligheden, og centerleder Adrian Carter - der har beskæftiget sig med Utzon gennem mange år - vil være blandt talerne.
Utzon Center åbnede i maj 2008 og rummer udstillinger, konferencecenter, studiefaciliteter, forskning og arkitekturbibliotek.
Kilde: TV2 Nord