23948sdkhjf

Einar Kornerup fokuserer på indtjeningen

Lukning af datterselskaber koster omsætning, men er vejen til en bedre bundlinje.

Einar Kornerup A/S måtte se omsætningen gå tilbage med godt 70 millioner kroner i 2015/16, men for adm. direktør Hans Christensen er det ikke alarmerende.

Glostrup-entreprenøren valgte for et års tid siden at påbegynde en lukning af datterselskaberne EK-Viktoria A/S og Einar Kornerup Jylland A/S, og det har sat sit præg på koncernens samlede omsætning.

- Vi er ikke så omsætningsfikserede. Vi interesserer os mere for indtjening, men selvfølgelig skal omsætning til for at få en god bundlinje, siger Hans Christensen i et interview med Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Einar Kornerup A/S har i regnskabsåret 2015/16 øget indtjeningen før skat fra 16,1 til 25,4 millioner kroner, men det hænger sammen med øgede finansielle indtægter. Overskudsgraden ligger således uændret på 2,2 procent.

Med to datterselskaber under afvikling har Einar Kornerup-koncernen rettet sit udviklingsmæssige fokus mod de tre tilbageværende selskaber: Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S, EK-Materiel A/S og EK-Ejendomsadministration A/S.

Læs meget mere om Einar Kornerup A/S på Licitationen – Byggeriets Dagblad (kræver abonnement):

Entreprenørkoncern holder fast i tre ben

 

Einar Kornerup A/S
mio. kr. 2015/16 2014/15
Nettoomsætning 612,3 684,1
Resultat af primær drift 13,7  14,9
Resultat før skat 25,4 16,1
Årets resultat 19,8 12,4
Balancesum 361,6  459,8
Egenkapital 120,5 110,3
Antal ansatte 199 213
Regnskabsåret er afsluttet 30. september
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093