Glæder sig til lang søndag
Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen i dag
Sommertiden ophører nemlig og urene skal stilles en time tilbage.
”Så kan man jo enten vælge at sove en time længere eller få morgenløbeturen klaret en time før”, griner mestrene og svendene i skurvognen, og tilføjer, at det ikke påvirker byggepladsen i nævneværdig grad om det er sommer- eller vintertid.
”Det betyder selvfølgelig noget om det er sommer eller vinter. Men den dér time fra eller til med lys, når det er vintertid, den er jo hurtigt overstået”, mener håndværkerne.
Til gengæld er de enige om, at godt arbejdslys, hvad enten det er ”den store lampe på himlen” eller projektører, er med til at øge sikkerheden på byggepladsen.