23948sdkhjf

5E Byg renset for kartelmistanke

I april 2016 rykkede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ud i en razzia mod flere fynske byggevirksomheder, heriblandt 5E Byg.

Alle har nu modtaget besked om, at undersøgelsen er afsluttet, og at der ikke er fundet noget, der kan bekræfte mistanken.

- Hos 5E Byg har vi taget sagen med ro, selv om det naturligvis ikke har været rart, at nogen har fundet anledning til at mistænkeliggøre os. I dagligdagen gør vi meget for at værne om vores troværdighed, der er yderst vigtig for os, siger teknisk direktør Torben Nielsen.

Ifølge 5E Byg har det været sparsomt med oplysninger om, hvad der konkret har udløst den såkaldte kontrolundersøgelse. 5E Byg har selv en formodning om, at det drejer sig om projektet med Fyns hidtil største boligrenoveringsopgave, Korsløkken i Odense. I hvert fald har flere af 5E Bygs samarbejdspartnere på projektet også haft besøg af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Vi kender ikke ophavet til undersøgelsen, men det kan muligvis være faldet nogen, der ikke har haft tilstrækkeligt kendskab til projektet, for brystet, at der har været en lang række saneringer, hvor omkostningspunktet for bortskaffelse af byggeaffald har været højere end vi gav tilbud på, siger Torben Nielsen.

Han forklarer, at dette udelukkende skyldtes, at bygningerne har indeholdt flere miljøskadelige stoffer end forventet og beskrevet i projektet. Det har kostet ekstra på bundlinjen for bygherren FSB – men har også været medvirkende til, at boligselskabet i slutningen af 2015 modtog Odense Bæredygtighedspris.

Torben Nielsen understreger afslutningsvist, at 5E Byg bakker fuldt op om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde – også selv om det aldrig er rart at være undermistanke:

- Det er kun godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udfører deres arbejde og undersøger til bunds, hvis der opstår en mistanke om konkurrenceforvridende virksomhed eller karteldannelse. Det kan vi kun bakke op om, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094