23948sdkhjf

Håndværkere klager over parkeringsforhold

København, Århus, Odense, Randers og især Aalborg byder på så elendige parkeringsforhold, at håndværkerne har svært ved at udføre deres arbejde.
En ny analyse fra Håndværksrådet viser, at parkeringsforholdene i Danmarks større byer grænser til det umulige.

Rådet har spurgt 1.100 lokale virksomheder fra alle landets kommuner, og svarene viser, at det er i de store byer, at der er størst mangel på parkeringspladser.

Faktisk er problemet så udtalt, at flere har svært ved at udføre deres arbejde:

- Manglen på parkeringspladser rammer de små lokale virksomheder, som eksempelvis udfører arbejde på hovedgaden, hvor man ikke må parkere. De har brug for deres kørende værksted til arbejdet men må ikke parkere tæt på arbejdsstedet. I mange byer kan man få en midlertidig dispensation, men det er i bedste fald svært at finde ud af, hvor på kommunens hjemmeside, man søger om en dispensation. Der er simpelthen brug for mere klare regler og bedre adgang til at finde dem, siger Mads Engberg, der står bag analysen.

Han fortæller, at problemet er værst i Aalborg, men heller ikke i hverken Randers, Århus, Odense eller København ser det for godt ud.

- Der er helt klart kommuner, som efter de lokale virksomheders mening gør alt for lidt for at gøre det attraktivt at drive virksomhed i byen. Det er urimeligt, at der kan være så langt fra top til bund, slutter Mads Engberg.

Kilde: Håndværksrådet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078