Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder i byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Henning Bæk og Mario Ciliberto har forladt bestyrelsen. Sidstnævnte har senest optrådt som formand.
Aalborg Portland Gruppen er verdens største producent og eksportør af hvid cement.
Aalborg Portland White China A/S
Lars Østergaard, Henning Bæk og Mario Ciliberto har forladt bestyrelsen. Sidstnævnte har senest optrådt som formand.
Brødrene Dahl A/S
Anita Eckardt er ansat som ny Marketingdirektør. Hun kommer fra en stilling som Marketing & PR Manager i Bang & Olufsen Automotive i München, Tyskland.
Brødrene Dahl er grossist inden for VVS, VA, industri og ventilation.
Carl F International A/S
Ole René Graversen har forladt bestyrelsen til fordel for Steen Gede, der er direktør i Unicare Nordic A/S.
Carl F leverer blandt andet låsesystemer og dørlåse samt dørbeslag og skydedørsbeslag.
Kompan
Morten la Cour Pedersen er ansat som global marketing & business development director med ansvar for Kompans globale marketing og konceptuelle produkt udvikling. Han kommer senest fra en stilling som business development manager/marketing director hos Cadbury South Africa Ltd.
Kompan er global markedsleder inden for legepladser samt aktiviteter til leg og sport.
LS-Trapper & Stål A/S
Tidligere administrerende direktør for HTH, Henning Storm Rasmussen, er indtrådt i bestyrelsen.
LS-Trapper & Stål designer og producerer blandt andet trapper og altaner.
Mogens Marxen A/S
Albert Carl Holkenberg, Kurt Henning og Jørgen Meyer (direktør i WKT Nordic A/S) er alle trådt ud af bestyrelsen. Nye ansigter er til gengæld Jesper Øhlenschlæger (administrerende direktør Skykon A/S), Ejler Lautrup Holm, Mogens Dreyer Marxen og Jens Risvig Pedersen.
Mogens Marxen kombinerer kompetencer inden for støbning af kompositemner og overfladebehandling af komposit, træ og metal/stål/aluminium.
Skanska
Richard Hultin er udnævnt som ny direktør hos Skanska Commercial Development Europe.
Skanska har hovedkvarter i Stokholm og er med sine 60.000 ansatte blandt verdens ti største entreprenørvirksomheder.
Statens Byggeforskningsinstitut
Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet har ansat den 42-årige landinspektør, Thorkild Ærø, som ny direktør. Ærø har fungeret som konstitueret direktør de sidste fem måneder.
SBi arbejder på at skabe forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø.