23948sdkhjf

Entreprenør sætter omsætningsrekord

Mogens Pedersen Nyborg A/S - der beskæftiger sig med havnebyggeri - sætter rekord på både top- og bundlinje i sit seneste årsregnskab.
Byggekrisen har ikke bidt sig fast i Nyborg, hvor forretningen går strygende for entreprenørfirmaet Mogens Pedersen.

I regnskabsåret 2007/08 omsatte virksomheden for 105,5 mio. kroner, hvilket er 25 % mere end året før. Faktisk er omsætningen højere end samtlige af de hidtidige 18 regnskaber i Nyborg-virksomhedens historie.

Også på bundlinjen er der rekord. Resultatet efter skat endte på 3,7 mio. mod knap 800.000 i 2006/07, og den flotte udvikling skal ses i lyset af, at virksomheden har haft held til at skabe overskud på samtlige af sine opgaver.

Blandt de største projekter tæller en omfattende ombygning af et færgeleje i Gedser samt afslutningen af et stort projekt i Tuborg Havn i København, hvor Mogens Pedersen Nyborg har lavet promenader langs bolværkerne i trækonstruktion.

Direktør Erik Storgaard forventer dog ikke, at kadencen helt kan holdes i indeværende regnskabsår. Det skyldes først og fremmest stigende konkurrence:

- I år har vi konstateret, at konkurrencen både inden for bygge- og anlægssiden er blevet skærpet. I nærområdet omkring hovedkvarteret i Nyborg har der således ikke været udstykninger i udbud, siger han til Fyens Stiftstidende.

Mogens Pedersen Nyborg budgetterer i regnskabsåret 2008/09 med en omsætning på 90 mio. kroner og et overskud før skat på tre mio.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079