23948sdkhjf

Myndigheder renser Aarsleff-selskab for mistanke

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen går ikke videre med kontrolundersøgelse af Hansson & Knudsen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som kom på uanmeldt kontrolbesøg hos Aarsleff-selskabet Hansson & Knudsen A/S i april, lukker nu sagen imod den fynske entreprenørvirksomhed og destruerer det beslaglagte materiale.

Det oplyser Aarsleff i en fondsbørsmeddelelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indledte i starten af april en kontrolundersøgelse hos Hansson & Knudsen A/S. Styrelsen ønskede at undersøge, hvorvidt selskabet kunne være involveret i konkurrencebegrænsende aktiviteter på markedet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Allerede dengang tog adm. direktør i Hansson & Knudsen A/S Povl Christensen sagen med ro.

- Vi lægger stor vægt på at overholde konkurrencelovgivningen, og vi mener ikke at have været involveret i konkurrencebegrænsende aktiviteter. Vi vil gøre alt for at bidrage til en hurtig afslutning af sagen, udtalte Povl Christensen i april.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er kontrolundersøgelser et vigtigt middel til at afsløre alvorlige overtrædelser af konkurrenceloven.

Styrelsen understreger dog, at et kontrolbesøg ikke er udtryk for, at konkurrencereglerne rent faktisk er overtrådt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096