23948sdkhjf

Skolebyggeri får ekstraregning på 60 millioner

Miljøfarlig maling er et omfattende problem.
Der er ekstra udgifter for 60 millioner kroner i forbindelse med ombygningen af det gamle Odense Teknikum til nyt campus for studerende på University College Lillebælt (UCL). Samtidig forsinkes en del af byggeriet med omkring seks måneder.

Ifølge Fyens Stiftstidende er det maling med zink, der har fordyret og forsinket ombygningen, som oprindeligt var budgetteret til 250 millioner kroner. Malingen er klassificeret som farlig og blev anvendt, da de oprindelige bygninger blev opført i 1960'erne.

- Der var nogle sundhedsfarlige materialer i de gamle bygninger. Det betød, at der skulle specialuddannede sanitører til at fjerne det. Derfor er ombygningen blevet både dyrere og har taget længere tid end planlagt, fortæller bygningschef på UCL, Christian Jansson, til avisen.

Var alt gået efter planen, skulle 5.000 studerende i disse uger rykke ind i de nyrenoverede lokaler. Nu må 2.300 af dem vente til næste semester.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111