23948sdkhjf

JFP går ind i projektudvikling

17.000 kvadratmeter med boliger og detailhandel opføres i Silkeborg.
Entreprenørvirksomheden JFP udvider forretningen og kaster sig nu over udvikling af egne projekter.

Det er de senere års positive udvikling med stærkt stigende omsætning og indtjening, der giver JFP mulighed for at prøve sig af som projektudvikler.

Det er et område, som vi tidligere har dyrket i det små, men som vil få endnu mere fokus de kommende år med det formål at skabe endnu flere byggeopgaver, siger administrerende direktør Jesper Friis Poulsen, der er anden generation i det familieejede selskab.

Nyt liv til Silkeborgs sydby
Det nye forretningsområde skydes i gang med et udviklingsprojekt i Silkeborg, hvor et større nedbrydningsarbejde i sydbyen om kort tid vil blive påbegyndt.

Her opføres almennyttige boliger, ejerboliger, parkeringskælder og en Rema 1000-butik på vej. Projektudviklingen af de cirka 17.000 etagemeter er foregået i tæt samarbejde med to af de fremtidige aktører i området; Boligselskabet AAB og Rema Butiksudvikling.

Projektet opføres i området ved Valdemarsgade, Lyngbygade og Koopmannsvej og har været undervejs i mange år. Det er tegnet af Aarstiderne Arkitekter, mens Søren Jensen er ingeniører på opgaven – begge med base i Silkeborg.

Det hele bygges af JFP
JFPs eget projektselskab, JFP Investment, har sammen med en gruppe investorer udviklet den del af projektet, der indeholder 40 ejerlejligheder og 16 rækkehuse. Det er også JFP, der skal opføre parkeringskælderen til beboerne i området.

Boligselskabet AAB står bag 76 almennyttige boliger i området. Byggeopgaven har været i offentligt udbud, og JFP har budt på sagen og vundet. JFP har desuden indgået aftale med bygherren bag Rema 1000 og skal således også opføre den nye dagligvarebutik.

- Med byggeriet skaber vi en ny elegant sammenhængende bydel. Blandt andet bliver alle boliger opført i teglsten i forskellige nuancer, med altaner og tagterrasser, hvilket er med til at skabe en varieret og mangfoldig bygningskrop, siger Jesper Friis Poulsen.

Det er forventningen, at sidste etape af byggeriet bliver afsluttet i 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133