23948sdkhjf

Tusindvis af midtjyder gik på motorvejen

Ifølge Vejdirektoratet ​er det en vanskelig øvelse præcist at fastslå, hvor mange mennesker, der tog imod invitationen om at besøge Silkeborgmotorvejen søndag den 14. august

Den syv kilometer lange motorvejstrækning nærmer sig åbning, og for at markere dette havde Vejdirektoratet - højst utraditionelt - valgt at give fri adgang i en periode på fem timer.

- Men vi vover alligevel pelsen og gætter på, at omkring 5.000 borgere brugte søndagen til at se nærmere på den næsten færdige motorvej. Det er langt flere, end vi regnede med, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Mange af de fremmødte tog hele turen frem og tilbage og tilbagelagde dermed hele 14 kilometer. Andre tog kortere ture og koncentrerede sig om udvalgte steder. Især tunnelen var populær, oplyser Vejdirektoratet.

Der er afsat knap 6,3 milliarder kroner til byggeriet af Silkeborgmotorvejen, som løber 29,2 kilometer fra Funder til Låsby.

Og det er ikke bare en almindelig motorvej. Silkeborgmotorvejen passerer gennem Silkeborg by og den smukke natur, hvilket vil gøre turen til en helt særlig oplevelse.

Arkitekt på projektet er Preben Skaarup Landskab, der har arbejdet med design af støjskærme, faunapassager, beplantning og broer. Selve byggeriet har været fordelt på en række udbud med Gustav H. Christensen, M.J. Eriksson og Arkil som vindere af nogle af de mest markante entrepriser.

Silkeborgmotorvejen indvies af Kronprins Frederik den 11. august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109