23948sdkhjf

Pressalit fyrer 17 medarbejdere

Toiletsædefabrikanten Pressalit mærker konsekvenserne af finanskrisen. Produktionskapaciteten skal sættes ned, og i alt 17 medarbejdere i Ry mister jobbet.
Hos Pressalit må man konstatere, at efterspørgslen på toiletsæder er for nedadgående. Virksomheden nedjusterer nu produktionskapaciteten og fyrer 17 medarbejdere fra fabrikken i Ry:

- Vi har igennem det seneste år arbejdet hårdt på at effektivisere produktionen, og medarbejderne har en stor del af æren for, at vi nu ligger med en stabil høj produktivitet og et lavt spild. Men i øjeblikket producerer vi ganske enkelt mere, end vi kan afsætte. Derfor er vi nødt til at justere kapaciteten til et lavere niveau, siger seniorfabrikschef Simon Poulsen til Århus Stiftstidende.

Fabrikschefen forklarer, at de ramte medarbejdere - der alle havde job i plast- og beslagsproduktion - er blevet orienteret søndag og mandag, og Pressalit forventer ikke, at der kommer flere fyringer i denne omgang:

- Vi kan selvfølgelig aldrig gå ud og give 100 procents jobgaranti. Men med denne reduktion har vi nu den medarbejderkapacitet, som efter vores bedste skøn er passende til den efterspørgsel, vi kan forvente i den kommende periode. Det afgørende er nu, at vi fortsætter arbejdet med at fastholde en effektiv produktion, så vi fortsat kan bevare vores konkurrenceevne i forhold til andre internationale producenter, forklarer Simon Poulsen.

Om Pressalit
Pressalit Group A/S har datterselskaber i Danmark, Tyskland, England, USA og Frankrig og beskæftigede ved udgangen af sidste regnskabsår 486 medarbejdere. Heraf var de 403 var ansat i Danmark. Koncernen hentede i 2007 et overskud efter skat på 27,1 mio. ud af en omsætning på 553,5 mio. kroner.

Kilde: Århus Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079