23948sdkhjf

NCC-selskab bygger boliger i Værløse

130 miljømærkede rækkehuse på vej ved tidligere flyvestation.
Bonava Danmark, der tidligere hed NCC Bolig, har købt to store byggefelter i Sydlejren i den tidligere Flyvestation Værløse.

Byggefelterne, der ligger op til de store rekreative områder syd for den gamle landingsbane, skal huse cirka 130 familievenlige rækkehuse i 2 og 3 plan. Det oplyser Bonava i en pressemeddelelse.

Forslaget til lokalplan for området er i øjeblikket i offentlig høring, og Bonava regner med at gå i salg med det første boligprojekt, Filmhusene, i slutningen af året. Fuldt udviklet forventes Sydlejren at blive nyt hjem for 430 familier.

Hele Flyvestation Værløse dækker et areal omtrent på størrelse med Frederiksberg kommune. I området bevares de store hangarer og karakteristiske F-16 shelters, der kan anvendes til kulturelle og rekreative formål. I det hele taget har Furesø Kommune store planer for området, der blev nedlagt som operativ base i 2008.

Det er statens ejendomsselskab, Freja, der er sælger af grunden. Her glæder direktør Karen Mosbech sig over, at der nu bygges boliger på de grønne arealer:

- Vi er i tæt dialog med Furesø Kommune om at udvikle flyvestationen som en tumleplads for kreative erhverv. Bonavas evne til at skabe både hjem og nabolag sikrer at også boligudviklingen er i gode hænder, siger hun.

For øjeblikket dyster tre udvalgte arkitektfirmaer om at omdanne en tidligere hangar til fælleshus for de kommende beboere.

Læs mere i artiklen:
500 boliger på flyvestation
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131