23948sdkhjf

Typehusproducent runder den halve milliard

Fremgang i både omsætning og overskud cementerer positionen som en af landets allerstørste typehusproducenter.
Eurodan-huse kom helt som ventet stærkt ud af regnskabsåret 2015/16, der blev lukket med udgangen af april i år. Omsætningen steg med 29 procent til 554 mio. kr., mens resultatet før skat voksede med hele 59 procent til 20,2 mio. kr.

Det vækker selvsagt tilfredshed hos adm. direktør Thomas Dahl, som har kunnet konstatere, at Eurodan-huse igennem hele perioden har præsteret bedre end budgetteret. Han peger på flere faktorer som årsag til fremgangen.

- Hussalget er øget, vi har styrket organisationen med dygtige medarbejdere, åbnet nye showrooms for kunderne i Odense og Herning og øget markedsandelen. Samtidig med denne ekspansion har vi lykkedes med at optimere processen, så vi på en højere omsætning også har en øget afkastningsgraden fra 3,4 til 3,9. Det er jeg især tilfreds med. Et resultat som alene skyldes vores medarbejdere og deres dygtige og engagerede indsats.

Nyt koncept fokuserer på tryghed
Ordrebogen for det indeværende regnskabsår er allerede godt fyldt, og selv om Eurodan-huse ikke har ambitioner om at være landets største typehusproducent, så glæder Thomas Dahl sig over den fortsatte fremgang.

Boligbyggeriet herhjemme står nemlig fortsat stille, viser tal fra Danmarks Statistik, og derfor tillader enhver fremgang altså Eurodan-huse at æde markedsandele. Samtidig sikrer det typehusproducenten mere pondus, hvad der bliver stadig mere vigtigt i forhold til kunderne, som har læst et væld af negative historier om lurendrejere og konkursryttere i branchen af husbyggere generelt.

Eurodan-huse har derfor indført nyt koncept, hvor huskøberen først skal stille med finansiering fra banken, den dag vedkommende modtager nøglen til sit nye hus, ligesom alt papirarbejdet fremover går gennem Eurodan-huse.

Læs også: Eurodan-huse klar med nyt koncept

- Vi oplever, at tryghedskonceptet betyder rigtig meget for huskøberne. Eurodan TOTAL, som udvider dette med finansiering af alle byggeomkostninger, grund, tilslutning med mere og løser det praktiske med rudekuverterne, en totalpakke helt frem til nøglen overdrages, er blevet vel modtaget af kunderne, siger Thomas Dahl om konceptet, som så dagens lys i maj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109