23948sdkhjf

Ekspanderer trods nedgang

Fiberlines overskud er forsvundet på to år, men virksomheden fortsætter ufortrødent og åbner inden længe fabrikker i Asien og Nordamerika.
I 2005/06 hentede Fiberline Composites et overskud på 24 mio. kroner, året efter lød resultatet på 12 mio., mens det seneste årsregnskab bød på et beskedent plus på lidt over 600.000.

- Det er slet ikke gået så hurtigt fremad med salget, som vi havde ventet, siger direktør Henrik Thorning til Fyens Stiftstidende og forklarer, at blandt andet den meget lave dollarkurs har haft negativ indflydelse på firmaets udvikling.

Fiberline - der blandt andet producerer profiler til døre, vinduer og facader - lader sig dog ikke slå ud af den grund. Henrik Thorning venter et overskud på cirka 12 mio. før skat i 2008/09, og i løbet af de næste to år vil virksomheden åbne to nye produktionsenheder - én i USA og én i Asien:

- Det er vigtigt for os at være på de markeder, hvor vores kunder er af hensyn til hastighed og fleksibilitet. Den tilstedeværelse vil vi udnytte til måske at få outsourcet noget produktion, forklarer direktøren.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095