23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder i byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
DI Byggematerialer
Mogens Nielsen - administrerende direktør hos Saint-Gobain, Construction Products - er valgt som ny formand for DI Byggematerialer. Han har været medlem af DI Byggematerialers bestyrelse siden 2003 og afløser Carl Trock.

Samtidig får bestyrelsen fem nye medlemmer:
Peter Christiansen (administrerende direktør A/S Bygma), Lars Hansen (direktør hos Stark), Kim Christensen (Senior Vice President hos Danfoss A/S), Bjarne Moltke Hansen (koncerndirektør hos F.L. Smidth A/S) og Jens Nyhus (koncerndirektør hos MT Højgaard A/S).

F & J Totalenterprise ApS
Flemming Hjort Løvgreen er udtrådt af direktionen.

H.P. Værktøj A/S
Hans Roed Pedersen er tiltrådt som formand og afløser Jens Heimburger, som dog forbliver i bestyrelsen. Heimburger tiltræder samtidig som administrerende direktør.

H+H International
Henrik Dietrichsen tiltræder i en nyoprettet stilling som områdeansvarlig for Tyskland, Holland, Belgien, Baltikum, Danmark, Norge samt Sverige og bliver samtidig administrerende direktør for H+H Deutschland.

Dietrichsen har siden 2001 været ansat i H+H-koncernen og afløser Michael Witthohn, der fratræder efter to et halvt år på som direktør i det tyske datterselskab.

Schneider Electric Danmark
Administrerende direktør Carl Trock har besluttet at søge nye udfordringer uden for selskabet. Indtil en permanent afløser er udnævnt, vil Rune Flengsrud - administrerende direktør for Schneider Nordic Baltic og bestyrelsesformand for Schneider Electric Danmark A/S - varetage ledelsen af selskabet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078