23948sdkhjf

Ringkøbing K. skruer op for tempoet

Fastansættelse af projektdirektør Dorthe Frilund Jensen gør det muligt at give salg af byggegrunde fuldt ledelsesmæssigt fokus.
Udviklingen af Ringkøbings nye naturbydel Ringkøbing K skrider frem, og i de kommende år vil salg af byggegrunde til investorer være en af hovedopgavene.

Derfor tiltræder Dorthe Frilund Jensen som fast projektdirektør for Ringkøbing K pr. 1. juli 2016. Et job, som hun har været konstitueret i siden den 1. januar 2015.

- Dorthe Frilund Jensen har mange års erfaring med udvikling af komplekse byggeprojekter fra store aktører i ejendomsbranchen. Det glæder mig derfor meget, at Dorthe nu får endnu mere tid til dialog med investorer, der gerne vil være med til at udvikle boliger i Ringkøbings nye, attraktive naturbydel, siger Uffe Steiner Jensen, bestyrelsesformand for Ringkøbing K.

Netop nu er Ringkøbing K i dialog med flere interesserede investorer og er ved at udarbejde lokalplan for det første byggefelt med plads til cirka 35 boliger. Lokalplanen ventes klar i efteråret og de første investorer kan dermed komme hurtigt i gang med at bygge.

- Vi håber, at vi kan komme i gang med at bygge de første boliger i starten af det nye år. Det er en meget spændende fase, som projektet er i, og jeg ser frem til at sætte endnu mere skub i udviklingen, siger Dorthe Frilund Jensen.

Parallelt med jobbet som projektdirektør i Ringkøbing K har Dorthe Frilund Jensen hidtil varetaget en funktion som CFO i Realdania By & Byg, der blandt andet udvikler Ringkøbing K i partnerskab med Ringkøbing-Skjern Kommune. Som fast projektdirektør skal hun fremover bruge hovedparten af sin tid på Ringkøbing K.

CV - Dorthe Frilund Jensen

Dorthe Frilund Jensen er uddannet i elsektoren og har en HD i regnskab.

Fra elsektoren skiftede hun først til bankbranchen og siden til ejendomsbranchen, hvor hun avancerede til forskellige stillinger som økonomichef.

Undervejs har hun høstet erfaringer med komplekse byggeprojekter, arbejde i store koncerner og bestyrelsesarbejde.

Siden 1. januar 2015 har hun været konstitueret projektdirektør for Ringkøbing K – Ringkøbings nye naturbydel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097