23948sdkhjf

Tækker Group går i jorden til efteråret

Nyt byområde nord for Aarhus skal udvikles med 650 boliger.
Lokalplanen for første etape af den aarhusianske bydel ”Nye” er nu politisk godkendt.

Tækker Group, som står bag de ambitiøse planer, forventer at gå i gang med at bygge de første 35-45 boliger til efteråret.

- Lige nu lægger vi sidste hånd på priser og salgsmaterialer, og ultimo august inviterer vi omkring 300 familier, der har vist forhåndsinteresse, til et særarrangement, hvor de kan høre mere om projektet. Der har været overvældende stor interesse for det, og vi glæder os til at præsentere boligerne og området for dem, siger indehaver Jørn Tækker til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Med Nye er ambitionen at kombinere det bedste fra den tætte by med det bedste fra parcelhuskvarteret, så man får ”byen i forhaven og naturen i baghaven”. Det skal være en grøn bydel med et aktivt byliv og et mangfoldigt gadebillede, hvor cykler, biler og gående blandes.

Beboersammensætningen spænder fra ung til gammel, fra rig til fattig, og mikser lejere og ejere. Allerede når de første beboere flytter ind, vil Nye tilbyde privat vuggestue, børnehave og skole.

Læs hele historien som +Plus-artikel hos Licitationen - Byggeriets Dagblad:

"Den nye nordlige bydel ved Aarhus på vej"

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094