23948sdkhjf

Energitunge villaer forvandles til passivhuse

I samarbejde med Rockwool A/S og Parvenu viser Bjerg Arkitektur vejen for fremtidens byfornyelse med et forsøgsprojekt, der forvandler tre tidstypiske og energislugende byhuse til energineutral passivstandard.
Med en af landets førende eksperter i passivhuse og miljørigtigt projektering ved roret, starter bjerg arkitektur nu i samarbejde med Rockwool og det lokale byggefirma Parvenu et forsøgsprojekt, der over det næste års tid skal forvandle tre tidstypiske og energislugende villaer i Hjørring til passivhus-standard uden ekstern varmeforsyning.

- De seneste år har fokus herhjemme været på udvikling af nye energineutrale huse, men skal Danmark leve op til målsætningen om at skære 40 % af CO2-forureningen fra danske boliger, er det helt afgørende, at fokus flyttes fra nybyggeri til den eksisterende boligmasse, konstaterer Søren Riis Dietz fra Bjerg Arkitektur.

Han fortæller, at de tre villaer - der er mellem 100 og 200 m2 - efter ombygningen vil kunne opvarmes for mellem 1000 og 3000 kroner årligt. De forvandlede boliger får et attraktivt og allergivenligt indeklima helt uden træk og med ensartede temperaturer på alle indvendige flader.

Kilde: Bjerg Arkitektur A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078