23948sdkhjf

C.F. Møller udvider ejerkreds

Tre nye partnere skal styrke den skandinaviske profil.
Michael Kruse, Christian Dahle og Mårten Leringe er alle udnævnt til partnere og indlemmet i ejerkredsen i C.F. Møller.

Dermed forstærker tegnestuen sin ledelse i Danmark, Norge og Sverige, idet Michael Kruse i det daglige vil fungere som partner i Danmark, Christian Dahle i Norge, mens Mårten Leringe vil fungere som partner i Sverige.

- Christian, Mårten og Michael har i flere år været en vigtig del af udviklingen af C.F. Møllers professionelle profil og har styrket tegnestuen i de områder, hvor de er tilknyttet. De har vundet konkurrencer, bidraget til at udvikle vores markedsandele og skabt stor merværdi i både Aarhus, Stockholm og Oslo. Derfor er det endnu et skridt frem, at de tre nu kommer ind i ejerkredsen, siger Klavs Hyttel, bestyrelsesformand og partner i C.F. Møller.

Fra dansk til skandinavisk
De tre nye partnere i C.F. Møller har hver især bidraget til den udvikling, tegnestuen har været igennem de seneste år.

I Danmark har Michael Kruse blandt andet stået aktivt for udviklingen af konkurrencemiljøet på tværs af tegnestuens kontorer, mens han har været ansvarlig partner for udviklingen og designet af flere igangværende projekter – herunder den nye bydel Frederiks Plads i Aarhus.

I Sverige er C.F. Møller en stor aktør på et voksende marked af projekter skabt på massivtræ og aktiv deltager i forskningsprojektet ”Tall Timber Buildings”, mens store projekter som life-science-bygningen Biomedicum og Värtaterminalen i Stockholm er undervejs.

I Norge vandt C.F. Møller fodfæste med Bislett Stadion i Oslo i 1996 og Akershus Universitetshospital fire år senere. Netop nu arbejder Oslo-kontoret med projekter som Krystalklar i Oslo, Kristiansund Opera- og Kulturhus samt Nye Haraldsplass Sygehus.

- Med kontorerne i Oslo og Stockholm har vi udviklet os fra at være en dansk tegnestue til at definere os selv som et arkitektfirma med skandinavisk forankring. Inkluderingen af Christian Dahle og Mårten Leringe i partnerkredsen fuldender denne radikale ændring, og det stadfæster betydningen af vores norske og svenske kontorer som en væsentlig del af vores selvforståelse og nordiske ståsted, siger Klavs Hyttel.

Michael Kruse, Christian Dahle og Mårten Leringe er officielt indtrådt i ejerkredsen af C.F. Møller fra 25. maj 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094