23948sdkhjf

Multiform headhunter topchef hos hovedkonkurrent

Fyret Nobia-topchef håndplukker sin tidligere væbner til Ballingslöv-ejet køkkenproducent.
Siden Claus Barrett i marts i år forlod Multiform for at blive topchef hos bordpladeproducenten MarBré, har køkkenproducenten officielt ledt efter en ny direktør, mens Jesper Sandfeld var konstitueret som fungerende leder.

Nu er Claus Barretts permanente afløser fundet, skriver Multiform i en pressemeddelelse. Michael Oversø skifter til Multiform fra en stilling som vicedirektør hos Nobia Danmark.

Indtil tidligere i år refererede han til Nobias danske topchef Lars Bay-Smidt, som blev fyret fra koncernen i januar. Nu er det netop Lars-Bay-Smidt, som har håndplukket Michael Oversø til at styre Multiform. Lars Bay-Smidt er i dag topchef for de danske aktiviteter i Ballingslöv-koncernen, som konkurrerer med Nobia på køkkenmarkedet.

Michael Oversø, som er 45 år gammel, har også været ansvarlig for butiksaktiviteterne i Kvik-kæden.

- Det er med andre ord en erfaren brand- og køkkenmand vi får i stolen til at lede den allerede succesrige rejse vi er på i Multiform. Michael kommer til at stå i spidsen for den ekspansion som er på tegnebrættet i Multiform, og han skal samtidig sikre en profitabel vækst, siger Lars Bay-Smidt om ansættelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078