Nordjyske virksomheder søger struktørlærlinge
22 virksomheder i Nordjylland leder i øjeblikket efter struktørlærlinge, som har lyst til at starte på AMU Nordjylland efter sommerferien
Som Licitationen - Byggeriets Dagblad kunne fortælle i går, har erhvervsskolen Tradium sammen med 20 virksomheder sat gang i en kampagne, der skal medvirke til at få flere elever til mureruddannelsen, som for første gang er udfordret på ansøgertallet.
Kampagnen gør brug af både Facebook og presseomtaler i lokale aviser.
Hos AMU Nordjylland har man nu sat gang i en annoncekampagne, hvor man i dagblade og på bybusser i Aalborg efterlyser struktørlærlinge, som vil være med til at bygge alt fra fremtidens boliger og idrætsanlæg til broer og veje.
Skolen starter forløb op til august, og kampagnen gør det klart, at der er en række virksomheder, som mangler lærlinge. Det gælder inden for alle de tre specialer; anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. En af virksomhederne på listen er NCO Byg Aars, som søger anlægs- og bygningsstruktører.
”Det er jo den omvendte verden, når vi ligefrem er nødt til at gå ud og efterlyse unge mennesker for at få besat vores lærepladser. Faktisk er det sådan i øjeblikket, at alle unge i Aalborg, som tager en erhvervsuddannelse inden for byggeri og anlæg, har en læreplads, men vi er altså stadig 22 virksomheder, som står og mangler struktørlærlinge”, siger Michael Jørgensen, direktør i NCO Byg Aars og bestyrelsesmedlem i Dansk Byggeri Nordjylland.
Kun begyndelsen
Han vurderer, at manglen på elever en udfordring, som branchen kun har set begyndelsen af.
”I fremtiden får vi brug for endnu flere faglærte – både struktører og håndværkere generelt – og det bliver svært at besætte de ledige stillinger, hvis vi ikke engang kan skaffe lærlinge nok. Så de unge, der tager imod tilbuddet og uddanner sig til struktører, har nærmest jobgaranti, for der bliver brug for deres færdigheder”, siger Michael Jørgensen.
Han håber, at flere kommuner vil indgå en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, så partnerne sammen kan være med til at øge interessen for erhvervsuddannelserne hos de unge allerede i folkeskolen.
Her mangler der struktører
Anlægsstruktører:
Mortensen & Nymark A/S
Entreprenørfirmaet Flemming Larsen-Ledet Aps
Arkil A/S
Sejlstrup Entreprenørforretning A/S
KM Ejendomme Pandrup Aps
HMN Entreprenøren A/S
Granly A/S
Trigon A/S
Aabybro Entreprenørforretning
Bygningsstruktører:
MT Højgaard A/S
Henriksen & Madsen A/S
Richardt Thomsen Aps
NCC Construction Danmark A/S
Brdr. Nielsen A/S Murer- & Entreprenørforretning
Jorton A/S
Anlægs- og bygningsstruktører:
NCO Byg Aars A/S
A. Enggaard A/S
Aktieselskabet Karl Jensen
Lars Pedersen & Søn A/S
Hornum Murer- og Entreprenørforretning
Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørfirma
Anlægsstruktører og brolæggere:
Gunner Nielsen A/S
Anlægsstruktører:
Mortensen & Nymark A/S
Entreprenørfirmaet Flemming Larsen-Ledet Aps
Arkil A/S
Sejlstrup Entreprenørforretning A/S
KM Ejendomme Pandrup Aps
HMN Entreprenøren A/S
Granly A/S
Trigon A/S
Aabybro Entreprenørforretning
Bygningsstruktører:
MT Højgaard A/S
Henriksen & Madsen A/S
Richardt Thomsen Aps
NCC Construction Danmark A/S
Brdr. Nielsen A/S Murer- & Entreprenørforretning
Jorton A/S
Anlægs- og bygningsstruktører:
NCO Byg Aars A/S
A. Enggaard A/S
Aktieselskabet Karl Jensen
Lars Pedersen & Søn A/S
Hornum Murer- og Entreprenørforretning
Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørfirma
Anlægsstruktører og brolæggere:
Gunner Nielsen A/S