23948sdkhjf

Lastbilkran i størrelse meget STOR

L.C.K. i Køge har købt Palfinger 200 tonsmester lastbilkran som rækker 45 meter ud løfter en mandskabskurv op i 49 meters højde
Størst og mest smidig. Sådan kan man karakterisere den nye Vogn 12 hos L.C.K. i Køge. Lastbilkranen er specialbygget til virksomheden og sammenbygget af en blokvogn G 490 fra Scania i Sverige og en kran 200
TM fra Palfinger i Østrig. Kranbilen er monteret og malet i Danmark.

”Vi har haft det specielle ønske, at kranen skal kunne arbejde med samme belastning alle 360 grader rundt, så den bliver mere alsidig og kan løse flere opgaver uden at skulle flyttes rundt”, siger Torben Pedersen. Han er medindehaver af familievirksomheden Lellinge Container og Kran L.C.K.

Torben Pedersen har udnyttet virksomhedens mangeårige erfaring til at få udviklet firmaets nye kranbil. Målet har været, at kranen så bredt som muligt skal kunne opfylde efterspørgslen i en branche, der bygger højere og større, og nogle gange med snæver plads.

50 ton kontravægt
Den nye kranbil er forstærket i vognkroppen, så den er kommet op at veje cirka 50 ton. Det betyder, at selve vognen kan udgøre modvægten til kranen, når der skal sættes af. Kranen kan sætte 17,6 ton af på syv meter og et halvt ton på 45 meter.

Kranbilen er udstyret med hele seks støtteben, der stabiliserer og gør den lige stærkt i arbejdspositioner 360 grader rundt. Støttebenene skydes ud langsomt og sikrer kranen en solid arbejdsplatform.
På vejene kører den tunge blokvogn kun med polititilladelse. Dog må den altid køre på motorvejene uden, men så snart den forlader en afkørsel, skal der foreligge en tilladelse. Hastighedsbegrænsningen er 60 km i timen.

Rækker 45 meter
Den nye store kran kan række 45 meter. Der kan monteres en grab, sugekop/vakuum, ekstra arme eller mandskabskurv alt efter opgaverne.
Mandskabskurven er stærkere end almindelige lifte, for der er høje krav til sikkerheden. Eksempelvis er liftbetjeningen af mandskabsvognen adskilt fra den øvrige betjening af bilen af sikkerhedsmæssige årsager. Desuden er der ekstra el-navigation i liften i tilfælde af udfald på selve bilen.

Den nye gigant hos L.C.K. løfter mange forskellige opgaver og benytter derfor forskellige teknikker. Vinduer eksempelvis kan løftes med vakuum i én situation og sættes af ved hjælp af ekstra arme, som kan monteres, i andre.

Hemmeligheden bag styrken
Ofte er lastbilkraner udstyret med vippeled, så kranarmen kan bøje og arbejde mere fleksibel. Det kan være en fordel for eksempel til at række ind over hustage for sætte nye vinduer ned til baghuset.
Men L.C.K.-kranen har ikke blot vippeled, som gør den fleksibel. Den har vippeled, der er forstærket af lænkeled, så den får højere ydeevne i sit arbejdsområdet. Det er forstærkningen af kranens vippeled, som øger lastmomentet til 200 TM. Den øgede fleksibilitet og større styrke har været et specialønske fra L.C.K.

”Forstærkningen giver kranen større styrke i dens arbejdsområde. Det har vi brug for, ligesom vi har brug for den alsidighed, som vores ny kranbil i øvrigt er udstyret med. Det betyder nemlig, at vi kan løse opgaverne hurtigere og mere effektivt”, siger Torben Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066