23948sdkhjf

Spæncom ansætter ny adm. direktør

Morten Chrone rykker op i Consolis-hierarkiet. Spæncom henter hans afløser i MT Højgaard.
I dag, onsdag den 1. juni, tiltræder Torben Bloch Nielsen som ny administrerende direktør for Spæncom og det norske søsterselskab Spenncon.

Han afløser Morten Chrone, som efter knap 3½ år i spidsen for Spæncom nu forfremmes til kommerciel direktør (CCO) for hele Consolis Gruppen, som Spæncom er en del af.

Torben Bloch Nielsen er 44 år og kommer senest fra en stilling som divisionsdirektør i MT Højgaard, hvor han havde ansvaret for byggeriet i Jylland og på Fyn. Han er uddannet anlægsingeniør og MBA og har tidligere været administrerende direktør i udlejningsvirksomheden Ajos.

Morten Chrone kom til Spæncom som administrerende direktør i marts 2013 og var før dette ansat som kommerciel direktør i Brødrene A&O Johansen. Hos Consolis bliver han kommerciel direktør for en betonelementkoncern med cirka 10.000 medarbejdere i 30 lande og en omsætning på omkring 1,3 milliarder euro.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085