23948sdkhjf

Calum er blevet en milliardvirksomhed

Henrik Calums ejendomskoncern fortsætter sin ekspansion, og aktiverne rundede sidste år en milliard kroner
Den tidligere aalborgadvokat Henrik Calums ejendomskoncern Calum Capital fortsætter sin vækst.

Sidste år endte overskuddet efter skat på 50 millioner kroner, og aktiverne i selskabet overstiger nu en milliard kroner.

For fire år siden var de under det halve.

Det fremgår af årsregnskabet for 2015, som lige er blevet offentliggjort.

Projekter er solgt på forhånd

Calum Capital var ved årsskiftet 2015/2016 i gang med at opføre ejendomme til en samlet værdi af knap 246 millioner kroner.

Hovedparten af disse ejendomme er allerede videresolgt.

- Langt hovedparten af vores ejendomsprojekter er solgt på forhånd, før vi går i gang med byggerierne, siger Henrik Calum, der ejer alle aktier i Calum Capital.

Investerer overskud løbende

Alligevel ejer selskabet selv grunde og bygninger for i alt 494 millioner kroner.

- Jeg har den strategi, at vi løbende investerer vores overskud i ejendomme, for jeg har forstand på ejendomsinvesteringer og ikke på investeringer i værdipapirer, siger han.

Formuen - egenkapitalen - i Calum-koncernen er nu på 365 millioner kroner. Den samlede gæld er på 694 millioner kroner.

Calum Capital gør stadig flere forretninger i Hovedstadsområdet og har i konsekvens heraf åbnet kontor i Bredgade i København.

Betaler ingen selskabsskat

Calum Capital har ikke udgiftsført selskabsskat i driftsregnskabet for 2015.

I 2014 betalte koncernen ingen selskabsskat, fremgår det af Skats offentliggjorte liste over danske selskabers skattebetaling det år.

Den skattepligtige indkomst var her på minus 7,1 millioner kroner.

Overskuddet før skat i driftsregnskabet lød i 2014 på 45 millioner kroner.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096