23948sdkhjf

DS Stålkonstruktion afslutter kraftpræstation

Danske DS Stålkonstruktion er sammen med en række internationale samarbejdspartnere ved at lægge sidste hånd på markante løsninger for tag og facade til bybanen i Bergen
Den Hobro-baserede entreprenør- og stålvirksomhed DS Stålkonstruktion under DS Gruppen står bag det netop overståede arbejde med opførelse af ny administrationsbygning, værkstedshal og vognhal til Bybanen i Bergen i det sydvestlige Norge.

Virksomheden forventer, at være færdige med de sidste arbejder på byggepladsen i løbet af denne måned, og dermed er en kraftpræstation, der for alvor begyndte med kontraktindgåelsen i februar 2014, ved at være tilendebragt.

”Samlet investerer Bybanen i Bergen op til fire mia. norske kroner (3,19 mia. danske kroner, red.) på udvidelse af letbanen i Bergen med knap otte km fra Lagunen Storcenter og frem til Bergens lufthavn, Flesland. Det sker samtidig med en markant udvidelse af terminalområdet i lufthaven, hvor der etableres stoppested for letbanen direkte under den nye terminal”, skriver ds-staal.dk på sin hjemmeside.

Det betyder, at man fra efteråret 2017 kan køre med letbanen direkte fra lufthavnen, og ind til Bergen centrum.

En række entrepriser

Samtidig med udbygningen af skinnenettet blev det besluttet at flytte Bybanens administration og værksteder til et nyt sted i Kokstad – ikke langt fra lufthavnen. Samme sted er man i gang med at bygge en ny vognhal, så den samlede garagekapacitet bliver på 50 vognsæt á 42 meters længde, nok til at dække fremtidige udvidelser af letbane-systemet.

Det samlede projekt er delt op i en række entrepriser, hvor DS Stålkonstruktion er underentreprenør til Skanska, der opfører administration, værksted og vognhal i hovedentreprise for bygherren, Bybanen Utbygning.

Over 21.000 kvm tagplader

Hovedrådgiver på hele projektet er det britiske ingeniør- og rådgivningsfirma Mott MacDonald med det ligeledes britiske arkitektfirma Pascall+Watson som underrådgiver. Rent praktisk er projekteringen udført af de to firmaers respektive irske afdelinger.

I alt blev der til de tre bygninger fremstillet og monteret 3.200 tons stålkonstruktioner og 21.100 kvm højprofil tagplader.

Monteret i fuld længde

Til værksted og administration har Hobrofirmaet leveret og monteret facadebeklædninger på i alt 5.100 kvm mineraluldspaneler og 1.300 kvm facadekassetter.

Der er benyttet 240 mm mineraluldspaneler til den færdige facadebeklædning af vognhal og værksted, og panelerne er med glat overflade og skjult befæstigelse.

”Alle paneler på facader er monteret lodret i fuld længde op til 12,6 meter. Og en særlig udfordring var det at montere samme type panel op under udhæng i længder på godt seks meter”, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Der er ligeledes monteret 240 mm mineraluldspaneler som underlag for de såkaldte ACM-kassetter, Trespa-laminatplader og Kebony-træbeklædninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094