Jorton har vendt skuden
2015 bød på overskud for andet år i træk i entreprenørvirksomheden, som har åbnet kontor på Sjælland.
Et samlet overskud for de to regnskabsår på over 26 millioner kroner før skat står i skarp kontrast til et underskud på mere end 130 millioner kroner i de fire forudgående.
![](https://f.nordiskemedier.dk/2vhhwzcb8azpb70b.jpg)
Jorton gik ind til regnskabsåret 2016 med en ordrebeholdning på 873 millioner kroner, hvilket er knap otte procent mindre end året før. Trods den lidt lavere volumen forventer ledelsen et 2016-resultat på niveau med 2015.
Selskabet har pr. 1. april åbnet ny afdeling i Køge , hvilket skal ses i lyset af ambitionen om at blive en landsdækkende entreprenør. Chef for afdelingen er 45-årige Jan Kristian Dinesen, der kommer fra en stilling som projektchef hos CG Jensen.
Jorton A/S indgår i JBH Gruppen sammen med søsterselskaberne Hustømrerne A/S og A/S Boligbeton.
Læs mere om udviklingen i koncernen i artiklerne:
Hustømrerne slår omsætningsrekorden
Boligbeton udvider med 10.000 kvadratmeter
Jorton-selskaber leverer varen