23948sdkhjf

Personlig Ventilation – en sund investering

Et nyt ventilationsprincip fra Exhausto sikrer det optimale indeklima på fremtidens arbejdspladser. Med Personlig Ventilation kan den enkelte medarbejder selv styre indeklimaet og mængden af frisk luft omkring sin arbejdsplads. Personlig Ventilation øger medarbejdernes velvære, minimerer sygefraværet, øger effektiviteten og begrænser energiforbruget. Det er dermed på mange måder en sund investering.
Mennesker er forskellige og stiller forskellige krav til personlig komfort. Det er imidlertid ikke altid let – for eksempel på arbejdspladser med åbne kontorlandskaber, hvor indeklimaet er indrettet til at stille flest mulige tilfredse. Det betyder, at den enkelte medarbejder ofte må gå på kompromis og leve med irritation over for eksempel træk eller en forkert temperatur fra det centrale ventilationsanlæg. Det påvirker medarbejdernes effektivitet og arbejdsglæde i en negativ retning.

Et nyt ventilationsprincip fra Exhausto A/S minimerer disse gener. Med Personlig Ventilation får den enkelte medarbejder tilført frisk udeluft direkte til sit skrivebord og kan selv styre indeklimaet omkring arbejdspladsen og dermed sikre sig netop den komfort, han ønsker sig.

- Der er åbenbare fordele ved den personlige ventilation, fortæller Troels G. Nielsen, direktør for Personlig Ventilation hos Exhausto.

- Forskelle i påklædning, arbejdsintensitet i løbet af dagen, tolerance over for træk og oplevelse af kulde og varme gør, at individuelle indeklima-løsninger er vejen frem, hvis man ønsker størst mulig effektivitet i arbejdssituationen. Det nye system begrænser også smittefaren fra luftbårne vira og kan bidrage til væsentlige energibesparelser. På den baggrund kan man med rette kalde Personlig Ventilation for en sund investering.

Undersøgelser fra DTU viser, at de medarbejdere, der arbejder på arbejdspladser med Personlig Ventilation, oplever, at de bedre er i stand til at koncentrere sig om deres arbejde, og at de generelt har en bedre følelse af velvære og komfort.

Den Personlige Ventilation sikres ved installation af et armatur på hver arbejdsplads. Armaturet er typisk placeret i forbindelse med arbejdspladsens pc. På den måde bringes en behagelig friskluftzone til den enkelte, hvilket betyder, at behovet for generel rumkøling reduceres.

Et stort potentiale
Beregninger gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut viser, at op mod hver fjerde arbejdsplads i storrumskontorer har indeklimaproblemer. En lang række af disse arbejdspladser kan sikres optimale indeklimabetingelser med Personlig Ventilation. Exhausto vurderer på denne baggrund, at der foruden det store potentiale i forbindelse med renovation af den eksisterende bygningsmasse også er store muligheder i forbindelse med nybyggeri, hvor der fra starten satses på et godt indeklima.

Kilde: Exhausto

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094