Fynboer laver 30 meter lang bænk til århusianerne
Firmaet Inventarrum fra Middelfart leverer for tiden til havnebydelen omkring Aarhus' nye bibliotek.
Opgaven var at skabe en arkitektonisk smuk bænk, som kunne give mange nye siddepladser til bydelen.
Inventarrum A/S har også leveret cykelstativer og pullerter til området.
- Vi har nogle dygtige medarbejdere samt et godt netværk af underleverandører i Trekantområdet, som har gjort, at vi har kunnet løfte denne og andre store projekter. Ved fælles indsats har vi fået produceret 105 meter bænke med siddepladser på begge sider, 200 pullerter og 54 cykelstativer med plads til 532 cykler, fortæller Torben Gundsø, som er salgschef og medejer i det vestfynske firma.
De fleste danskere kender Inventarrums produkter. I snart 15 år har Inventarrum leveret bænke og affaldsbeholder til de mange DSB-stationer rundt om i landet.