Hvidbjerg Vinduet er ude med rekordregnskab
Bundlinjen har aldrig været bedre hos den ordreproducerende vinduesfabrik i Thy og på Thyholm.
Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Det er det bedste resultat nogensinde for firmaet, siger Claus Arberg, adm. direktør:
- Ikke mindst er vi tilsmittet af, at det overordnet set går bedre i byggebranchen. Der har været mere aktivitet i 2015, og det påvirker os positivt, forklarer han over for Licitationen.
Han fremhæver, at virksomhedens strategiske satsning på modernisering af produktionslinjen og maskinerne på fabrikkerne har haft betydning.
Store investeringer, som blev startet for 5-6 år siden, giver nu pote, og han varsler, at investeringerne vil fortsætte.