23948sdkhjf

Aquadomi venter kapitalindsprøjtning til august

Husbådsfirmaet Aquadomi har underskud og en beskeden omsætning på 1,8 mio. kr. Ikke desto mindre understreger ejer og direktør Henning Nielsen, at det går rigtig godt. Virksomheden venter en kapitalindsprøjtning på 20 mio. kr. til august.
Hverken underskud på godt en million eller den beskedne omsætning på 1,8 mio. kr. er et eksakt billede af, hvor godt det går i husbådsfirmaet Aquadomi. Ifølge ejer og direktør Henning Nielsen går det rigtig godt, og virksomheden venter en kapitalindsprøjtning på 20 mio. kr. til august.

Det er en unavngiven kapitalfond, der ifølge Henning Nielsen har værdisat virksomhedens potentiale til 40 mio. kr. Indtil videre er der også kun tale om en optionsaftale og en hensigtserklæring, men Henning Nielsen er ikke i tvivl om, at handlen falder på plads i august.

Derudover fortæller han, at virksomheden har modtaget mange ordrer, som først kan aflæses i næste regnskab. Derfor tør han også love overskud i 2008.

Eftersom Danmark er for lille og besværligt, satser Aquadomi nu på udlandet, hvor 98% af omsætningen ligger. I øjeblikket har han gang i 175 projekter rundt om i verden.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11