23948sdkhjf

Boconcept vil høste en million på kædestramning

Sammen med fem underleverandører er møbelkæden i gang med det helt store effektiviseringsprojekt.
Mange danske virksomheder er gode til er at kigge ind i eget maskinrum og optimere den del af forretningen, de selv behersker. Derimod er det færre, der udnytter det potentiale, der ligger i at kigge ud over egen virksomhed.

Det mener møbelkoncernen Boconcept i Ølgod, der sammen med fem udvalgte underleverandører er gået med i det landsdækkende projekt Stram Kæden, som Dansk Industri og Industriens Fond står bag - et projekt man kan læse mere om i dagens har udgave af I dag.dk

De fem underleverandører til Boconcept, som deltager i projektet, er Kvist Industries, HT Bendix, LIK, Frandsen Lightning og Theca.

Målet er at forbedre samarbejde for at kunne øge den økonomiske gevist.

- Jeg tror, at en af de måder, vi kan drive vores fabrik mere effektivt på, er ved at komme tættere på vores leverandører. Og det er ikke en disciplin, vi har dyrket voldsomt meget tidligere. Så da vi fik nys om projektet, var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville være med, fortæller Peter Linnet, økonomidirektør hos Boconcept.

Forventningen er en million kroner
I projektet har BoConcept og leverandørerne været igennem forskellige øvelser for at finde frem til punkter, hvor de med fordel kan arbejde tættere sammen og dermed stramme den samlede forsyningskæde op.

- Noget af det vi har arbejdet meget med er en reduktion af lead time – den tid, det tager at få en vare produceret og leveret. Her har det været en vigtig øvelse for både os og leverandørerne at forstå, hvordan produkter passerer igennem kæderne, og hvor der måske er unødvendige stop på vejen, som man med fordel kan skære fra, siger Peter Linnet og fortsætter:

- I starten af arbejdet i projektet kunne vi godt mærke, at der var en vis tilbageholdenhed i forhold til at være åben om alle trin i sin forsyningskæde. Men det er simpelthen en hurdle, som man er nødt til at komme over. For hvis man skal indgå et stærkt partnerskab, så skal man også kunne udfordre hinanden – for hinandens fælles bedste.

Han forventer, at samarbejdet med de fem leverandører giver en besparelse på en million kroner, men at potentialet er endnu større, hvis de nye learnings spredes ud over hele BoConcepts leverandørportefølje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.255