23948sdkhjf

Cowis Bascon-opkøb er en realitet

Med Konkurrencestyrelsens godkendelse vokser afdeling for bygherrerådgivning til over 200 medarbejdere.
Det er med ambitionen om at levere ’full-service’ til byggesektoren, at Cowi nu overtager Bascon.

Købet blev annonceret den 23. februar, og torsdag i denne uge gav Konkurrencestyrelsen sin godkendelse.

- Vi glæder os til at komme i gang med integrationen mellem vores to virksomheder og sætte nye standarder for byudvikling og strategisk bygherrerådgivning, siger Lars-Peter Søbye, administrerende direktør i Cowi, i en kommentar til nyheden.

Integrationen mellem Bascon og Cowi Danmark starter, så snart aktieoverdragelsen er sket den 29. april 2016.

Med det nye opkøb råder Cowi over godt 200 medarbejdere i afdelingerne for bygherrerådgivning på virksomhedens kontorer med størst koncentration i Aarhus og København. Afdelingerne indgår i Cowi Danmarks byggeridivision, der herefter tæller cirka 500 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125