23948sdkhjf

BIM-baseret Virtual Reality rykker ind i Navitas

Ingeniørstuderende fra AU Engineering skal teste, hvordan BIM-modeller kan kædes sammen med Virtual Reality i fuld skala.
BIM er lige relevant for rådgivere, udviklere, entreprenører som driftsfolk. Nu giver BIM Equity ingeniørstuderende ved AU Engineering mulighed for at teste BIM modeller i fuld skala i OpenBIM Studio i Navitas i Aarhus.

OpenBIM Studio er en 3D-biograf og et BIM-baseret værktøj til brugerinddragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter.

Visningen i OpenBIM Studio tager udgangspunkt i rådgivernes 3D-/BIM-modeller, der opleves i fuld skala. Det giver alle involvererede parter mulighed for at sikre, at projektmaterialet er tilfredsstillende og afstemt, ligesom selve byggeriets udformning og indretning kan testes virtuelt inden entreprenørernes maskiner går i gang på byggepladsen.

Jonas N Salih fortæller om baggrunden for at opstille OpenBIM Studio i Navitas:

- BIM er byggeriets fremtid og bliver en integreret del af de ingeniørstuderendes dagligdag, når de kommer i job. I samarbejde med Aarhus universitet giver vi nu de studerende mulighed for at afprøve hvordan CAVE-teknologien fører til bedre projekter og øger kommunikationen og vidensdelingen på et givent projekt.

Claus Glavind, leder for diplomingeniøruddannelserne inden for byggeri på Aarhus Universitet, uddyber:

- Teknologien gør det muligt at teste teoretiske løsninger på en helt ny måde få en virkelighedstro oplevelse af et byggeri, som er uden sammenligning med den, man kan få ved at kigge på flade plantegninger, regneark og visualiseringer. Jeg er helt sikker på, at den form for 3D-simulering kan blive et stærkt værktøj for byggebranchens professionelle aktører og dermed også for de kommende årgange af bygningsingeniører.

Artiklen er en del af temaet Digitalt byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078