CAD-Q bliver nu til Symetri
CAD Quality A/S, også kaldet CAD-Q, har skiftet navn til Symetri A/S
Det nye Symetri vil udbygge firmaets markedsposition med en klar målsætning og en stærk ambition om at gøre en forskel for alle kunder. Som strategisk forretningspartner tilbyder virksomheden sine kunder rådgivning inden for byggeri, ejendomme og industri i alle faser af et produkts eller en bygnings livscyklus.
– I 1989 startede CAD-Q som CAD-forhandler, og vi har siden da gradvist udviklet os til en position, hvor vi gør det muligt for vores kunder at optimere arbejdsprocesser, forenkle dataadministration og forbedre kvaliteten gennem hele designlivscyklussen. For at markere denne transformation og bedre afspejle de mange facetter af vores løsninger, har vi besluttet at skifte navn til Symetri, siger Jens Kollserud, Adm. Dir. for Symetri.
Symetri har den nødvendige viden, de relevante kompetencer og løsninger til at øge kundernes produktivitet, forvandle udfordringer til muligheder samt opnå konkurrencefordele i en stadigt mere digitaliseret verden.
– Vi er fuldstændig overbeviste om, at teknologiske fremskridt som f.eks. grønne bygninger, renere transport og mindre belastende produktion vil spille en nøglerolle, når det gælder om at trække verden i en mere bæredygtig retning, og det vil vi gerne bidrage til, fortsætter Kollserud.