23948sdkhjf

Danske termoruder giver op over for udlandet

Isolar Hvidbjerg Thy presses af Østeuropa og kan ikke længere se en fremtid.
Termorudeproduktionen i den nordvestjyske virksomhed Isolar Hvidbjerg Thy kan snart være fortid, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Selv om der stadig er sorte tal på bundlinjen, så tvivler ledelsen på, at termodelen af Hvidbjerg-fabrikken kan overleve på længere sigt, og derfor planlægger man at stoppe, før det går galt.

Konkurrencen er ved at gøre produktionen på Thyholm urentabel, og et par store kunder har lagt ordrer hos konkurrenter i Østeuropa

- Vi har besluttet at give det et halvt til et helt år, men vi føler, at vi har tabt kampen til fabrikker i både Tyskland, Polen og Baltikum, som kan levere termoruder til en pris, der ligger langt under den, vi kan levere til fra Isolar, sig adm. direktør for både Hvidbjerg Vinduet A/S og Isolar Hvidbjerg Thy, Claus Arberg, til Dagbladet Holstebro-Struer.

Til gengæld går det den modsatte og bedre vej for vinduesproduktionen i søsterselskabet Hvidbjerg Vinduet, fortæller han til avisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094