23948sdkhjf

Vindere af idékonkurrence om ny arkitektskole er fundet

Bygningsstyrelsen og Arkitektskolen Aarhus offentliggjorde i går de tre vindere af den åbne, internationale idékonkurrence om projektet New Aarch
Det var med store forventninger, at Bygningsstyrelsen og Arkitektskolen Aarhus i december 2015 udskrev idékonkurrencen om et nyt hus til Arkitektskolen Aarhus og udvikling af et delområde på Godsbanearealerne i Aarhus.

Med hele 235 indsendte forslag fra 47 lande er der skabt et godt udgangspunkt for det videre arbejde med projektet. Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør i Bygningsstyrelsen og formand for dommerkomiteen, er meget tilfreds med deltagelsen:

- Den nye arkitektskole i Aarhus er et stort og vigtigt projekt for Bygningsstyrelsen, og vi er derfor glade for den store internationale interesse, der har været omkring konkurrencen. De mange gode idéer gør os nu i stand til på et mere kvalificeret grundlag at definere de fremtidige ønsker og krav til byggeriet og måden det skal indgå i en bymæssig sammenhæng på. Vi er så at sige blevet klogere på projektet og føler os bedre rustet til at kunne skabe nogle endnu bedre rammer for skolen.
Fakta: New Aarch

Idékonkurrencen er finansieret af Arkitektskolen Aarhus og Realdania.

Dommerkomiteen bestod af formand Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør i Bygningsstyrelsen, Signe P. Kæregaard, konstitueret projektdirektør i Bygningsstyrelsen, Torben Nielsen, rektor for Arkitektskolen Aarhus, Ingelise Bogason, bestyrelsesformand for Arkitektskolen Aarhus, Lars Autrup, Projektchef i Realdania, og som fagdommere de to anerkendte arkitekter Jens Thomas Arnfred og Reiulf Ramstad (Norge).

De tre vindere er:

Erik Giudice Architects (Sverige/Frankrig)
Brian Vargo, Jonas Nielsen & Mathias Palle (Danmark)
Atelier Lorentzen Langkilde (Danmark)

To af dem er ganske ukendte. Idékonkurrencen er dermed lykkedes med at give plads til nogle nye upcoming arkitektspirer udelukkende på baggrund af deres talent og evne til at genere gode idéer.

Dialog og rum til udfoldelse viser retningen
De 235 indkomne konkurrenceforslag, hvoraf 230 blev optaget til bedømmelse, kan ses som en idébank til, hvordan en arkitektskole på Godsbanearealerne kan skrues sammen.

Vinderforslagene har overbevist dommerkomiteen med blandt andet deres vægt på dialog med omgivelserne, adgang til udearealer og plads til, at arkitektskolen med værkstedsfaciliteterne i fokus kan udfolde sig med robotforsøg, mock-ups, prototyper osv. – alt sammen elementer, som fra starten har været vigtige for arkitektskolen.

- Vi har valgt tre vindere, som alle giver skolen rum for vedholdende at føre en synlig dialog med omverdenen om, hvad arkitektur overhovedet er for noget. Det er tre forslag, der i ordets bedste betydning åbner sig, frem for at være introverte. De peger os i retning af at være et åbent arkitekturlaboratorium – eller en arkitekturfabrik – som ikke kun kommer skolen til gode, men også byen, branchen og måske helt ud i et internationalt perspektiv, siger Torben Nielsen, rektor for Arkitektskolen Aarhus og medlem af dommerkomiteen.

Ingen af de tre vinderforslag fra idékonkurrencen vil blive bygget i sin rene form, men vil derimod fungere som inspiration for et nyt program til den efterfølgende projektkonkurrence.

Første punkt på dagsordenen bliver at få fastlagt, hvor på Godsbanearealerne skolen skal ligge på baggrund af inputs i idékonkurrencen. Aarhus Kommune har deltaget i bedømmelsen, og Bygningsstyrelsen og Arkitektskolen Aarhus ser frem til det fortsatte samarbejde om udviklingen af området.

De tre vindere af idékonkurrencen vil blive inviteret til at deltage i projektkonkurrencen på lige fod med de tidligere tre prækvalificerede teams; BIG fra Danmark, Lacaton & Vassal fra Frankrig samt Sanaa fra Japan. Der bliver således i alt seks teams, som skal konkurrere om den endelige udformning af den nye arkitektskole på Godsbanearealerne i Aarhus. Projektkonkurrencen forventes udskrevet i sensommeren 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125