Rekordresultat fra CG Jensen
Fokus på medarbejderne, kvalitet og lav risiko har sikret CG Jensen A/S det bedste resultat siden overtagelsen i 2008
Dermed har CG Jensen lagt oplevelserne i 2014 bag sig, hvor det kostede virksomheden dyrt på bundlinjen, at en motorvejsbro kollapsede under støbningen. Virksomheden tog hele tabet ved kollapset i 2014-regnskabet. En igangværende retssag mod visse samarbejdspartnere kan derfor alene påvirke fremtidige regnskaber positivt.
Omsætningen er steget støt i CG Jensen siden 2008, hvor en gruppe medarbejdere købte aktiviteterne ud af Skanska-koncernen. Men det betyder ikke, at man satser ubetinget på vækst, understreger Michael S. Larsen, adm. direktør i CG Jensen A/S.