23948sdkhjf

Danske armaturer hædres internationalt

Damixa vinder hele tre Red Dot Awards for sine armaturer.
- Red Dot er den mest prestigefyldte, internationale designpris, så vi er utroligt stolte over, at få hele tre designpriser på én gang. Det er første gang i Damixas historie, siger Ole Sander, administrerende direktør i FM Mattsson Mora Group Danmark, der er firmaet bag Damixa.

Red Dot Awards hædrer hvert år verdens bedst designede produkter, og i år var flere end 5.200 produkter indstillet i de i alt 31 kategorier.

Det er tre meget forskellige Damixa-produkter, der har vundet det 41 mand store dommerpanels anerkendelse. Hoved- og håndbrusesystemet ”A-Pex” er meget minimalistisk i sit design, køkkenvandhanen ”Tradition” er klassisk i sit design og udstyret udtræksslange, mens ”Slate Pro”-vandhanen tager funktionaliteten et skridt videre, fordi selve ’tuden’ er af fleksibel silikone, og brusehovedet kan løftes ud af holderen.

Sidste år vandt Damixa en Red Dot Award for køkkenvandhanen ”Fern”, og med de tre priser i år når virksomheden op på i alt 11 Red Dot Awards. For Ole Sander er det et bevis på, at dansk design fortsat står stærkt i international målestok.

- Det er Damixas strategi at bringe nye innovative produkter på markedet hvert år, så det er en vigtig milepæl for os, siger han.

De tre vinderprodukter bliver nu en del af ”Red Dot 2016 Winners Book” og udstilles på Red Dot-museet i Essen i Tyskland samt online på www. red-dot.de .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175