23948sdkhjf

Danske politikere siger ja til Femern

Femern A/S kan skrive kontrakt med entreprenørselskaberne, efter politikerne på Christiansborg har sagt ja til byggeriet.
Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland er rykket et lille skridt nærmere. Forligspartierne bag aftalen har således sagt ja til at underskrive kontrakter med de entreprenørselskaber, som ultimativt skal udarbejde forbindelsen. Det skriver nyhedsmediet Finans.

Bag forliget står samtlige partier på Christiansborg med undtagelse af Alternativet og Enhedslisten.

Det danske ja er dog ikke ensbetydende med, at arbejdet på Femern-forbindelse kan påbegyndes efter weekenden. Således har de tyske myndigheder endnu ikke miljøgodkendt byggeriet. Og hvis det skulle ske, har den tyske miljøorganisation Nabu truet med at hive sagen i retten, hvilket kan forhale byggeriet i årevis.

Læs også:
Femern-tunnelens fremtid afgøres fredag

FRI: Positivt med Femern-forbindelsen

Femern-forbindelsen er en central milepæl for at skabe en stærk nord-syd akse i den europæiske infrastruktur, vurderer Henrik Garver, administrerende direktør i FRI.

- I FRI mener vi, at Femern-projektet er meget vigtigt for det danske samfund. Det vil skabe sammenhæng mellem København og tyske byer som Hamborg og Berlin. Femern-forbindelsen vil ikke blot styrke erhvervsudvikling og eksport, den vil også forbedre arbejdsmarkedet, og det vil bidrage til økonomisk, kulturel og social vækst på samme måde, som vi har set det med Øresundsregionen, siger Henrik Garver.

Han er glad for, at der endelig er skabt ro omkring Femern-projektet. Projektet har været udsat for kritik, fordi der blev sået tvivl om trafikprognosernes holdbarhed og dermed projektets finansielle robusthed.

FRI pointerer, at de foreliggende analyser udgør et solidt beslutningsgrundlag – og et stærkere grundlag end de analyser, der lå til grund for eksempelvis Storebælt- eller Øresundsforbindelsen.

- Femern-forbindelsen er et nøgleprojekt, der viser, hvad vi kan i Danmark. Så i tillæg til at integrere Østdanmark endnu bedre i de europæiske infrastrukturnetværk, så skaber vi også med Femern en global showcase der viser hvad danske virksomheder kan på infrastrukturområdet. Begge dele understøtter vækst og udvikling i Danmark, slutter Henrik Garver
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11